I Åhaven har vi en forholdsvis fast struktur, da vi ved børnene trives, lærer og udvikler sig bedst, hvis de kender hverdagens rutiner. Dog kan vi sagtnes finde at gå en tur en eftermiddag eller spise madpakker i legehuset i dag - det afhænger rigtig meget af børnenes initiativer og behov.
Dagsrytme i Åhaven;
- Kl. 6.00 – 7.30 Åbner børnehaven med morgenmad for de børn og voksne, der kommer tidligt. Vi går op i at morgenmaden kan nydes i hinandens selskab. Atmosfæren omkring morgenmaden er hyggelig og stille. Der er plads til de børn, der har brug for at starte langsomt, og vi har en sofa i køkkenet, hvor børnene kan vågne stille og roligt, hvis de har behov for det. Vi har også plads til de børn, der er mere gang i og som måske har brug for at gynge i en hængekøjestol eller lege rollelege. Der er altid en voksen klar til at vinke sammen med de børn, der har brug for det.
- Kl. 7.30 går vi alle ud på legepladsen og er sammen indtil vores gruppetid.
- Kl. 9.00 – 11.30 har vi gruppetid, hvor tiden er mere voksenstyret. Vi er inde eller ude. I grupperne arbejder vi med div. temaer, styrker små og store fællesskaber og har fokus på relationer. Vi træner f.eks. fælles fokus, motorikken og er ude og opleve naturen og udelivet.
Her får vi mad fra bålet
- Kl. 11.30 – ca. 16.00 er de fleste børn ude igen. Nogle børn sover til middag, og så er de øvrige børn inde på skift i mindre grupper. Når vi alle er på legepladsen, giver det også børnene mulighed for at finde legerelationer på tværs af grupperne.
- I tidsrummet 13.30 – 14.45 har vi eftermiddagscafé, hvor børnene på skift kommer og spiser deres eftermiddagsmad. Der sidder altid en voksen sammen med børnene, der har overblikket over, at alle børn får spist deres mad.
- 16.00 – 17.00 Vi rydder op og lukker børnehaven. Børnene hjælper gerne med at feje og vi hygger med de sidste børn hvor vi spiller spil, læser historie og nogle gange får vi et fyraftensknækbrød sammen. J
Åhaven åbner hver dag kl. 6.00 og mandag til torsdag, lukker vi kl. 17, fredag kl. 16.