Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen i Åhaven

I Åhaven leves DET GODE BØRNELIV med tid til nærvær, leg og fordybelse. Bardommen er ikke kun en vandring mod voksenlivet. Den har en værdi helt i sig selv. I barndommens land er der forundring og farver. Der er regnbuer, rustne skattekister, de mest fantastiske klatretræer, de allersejeste mudderpøler og allerhemmeligste huler.

Vi ser legen som én af de vigtigste måder at lære om verden på. Sociale kompetencer, dialog, relationer, forhandling, sjov og begejstring. Legen byder på mange udviklingsmuligheder i fællesskab med vennerne. 

Vores primære faglige fokus i Åhaven er legen, udeliv, følelsesmæssig udvikling og bevægelse. Vi lærer via kroppen og erfaringer lagres kropsligt. De gode og mindre gode. Vi krammer, triller og vender på hovedet, så kroppen kan udvikle sig og blive klar til skoletiden. Herudover fylder sang og teater også i Åhavens hverdag.

leg med halm

Et gyldent øjeblik for os i Åhaven er netop dér, hvor det pædagogiske arbejde lykkes; hvor vi som fagprofessionelle oplever, at børnene trives, lærer, udvikles og dannes. Der hvor det særlige fokus vi hver dag har på at følge barnets spor og se vores børn som små forskere lykkes. Vi arbejder struktureret med den nære relation, tager barnets følelser og initiativer alvorligt og arbejder sprogligt bevidst ved at sætte ord på intentioner, følelser og sociale interaktioner.